Læs hvad stifter Hayel har ændret privat pga. den bevidste livsførelse

Mar 29, 2023 | The Guesthouse Journal

The Guesthouse’s stifter Hayel fortæller hvad hun har lært, og nu gør anderledes i privatlivet pga. den bevidste livsførelse:

1. Jeg har dannet mig en klar vision om, hvordan jeg ønsker at leve mit liv og har altid visionen for øje i mine tilvalg og fravalg af muligheder.

2. Jeg har sat mit eget værdihierarki og udviklet min egen filosofiske overbevisning inspireret af flere forskellige livsstile, som jeg lever efter og tilpasser løbende, så min livsstil passer til mine værdier.

3. Jeg har udforsket mit ”why” og har helt specifikke mål, som jeg går efter at opnå.
Jeg har fået fokus på at sætte grænser omkring, hvad der betyder mest for mig og allokerer primært mine ressourcer hertil.

4. Jeg tager ansvar for, hvad jeg kunne ønske mig og hvad jeg reelt har behov for. Jeg er bevidst om, at jeg har et valg i alt omkring mit forbrug til, hvordan jeg lever.

5. Jeg har lært at give slip og bekymrer mig ikke om, hvordan andre opfatter mit liv, min sociale status, mine ejendele eller hvad, der giver mig livsnydelse. Jeg bruger ikke længere tid på at forklare nogen, at det ikke er deres opfattelse, der giver mig selvtillid på kontoen.

6. Jeg undgår overdreven skærmtid og TV, men elsker at tage i biografen for hele oplevelsens skyld og samspillet blandt rigtige mennesker.

7. Jeg lever i nuet og gør mig nye opdagelser hver dag om, hvor smukt og værdifuldt livet er.

8. Jeg nyder gode og positive følelser og er ekstra opmærksom på at dyrke og nære disse til enhver tid.

9. Jeg har omfavnet slow living livsstilen lidt efter lidt og mærket forandringsprocessen i mine valg inden for bæredygtighed, lokalhandlen og økologi.

10. Jeg nyder at have fundet nye rutiner, der fungerer og giver glæde i hverdagen.